Laila Biali: Your Requests

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den canadiske sangskriver, sangerinde og pianist, Laila Biali, har nok været et kendt navn i sit hjemlands jazzkredse. Men efter at hun i 2018 udsendte sit første album på det tyske label, ACT (forud herfor havde hun udgivet fem album på mindre, nordamerikanske labels), er hun også blevet et kendt navn, internationalt. Og det – fortjent. For ikke bare er hun et sjældent naturtalent som formidler (læs: sangerinde), hun er også en magnet, der kan tiltrække sig opmærksomhed og skærpe lytternes blik eller rettere, lytteevne. Hvor hun tidligere har udgivet mange rigtig gode sange / numre af egen avl, har hun denne gang, med Your Requests – dettredje album på ACT – valgt et repertoire af gamle ballader / standards. Det er numre som Richard Rodgers’ & Lorenz Harts My Funny Valentine, Oscar Levants & Edward Haymans Blame it on My Youth og Ray Hendersons & Morton Dixons Bye Bye Blackbird. Laila Biali har arrangeret og indspillet sangene fra The Great American Songbook på baggrund af ”requests” fra fans og lyttere, men selv om man ikke kan tage fra hende, at hun både er en eminent sangerinde og pianist – ja, endda arrangør – så er min oplevelse af, at der måtte herske et ægte udtryksbehov svær at fastholde. Jeg føler, atintensiteten er mindre markant. At der denne gang nok udvises en kærlighed til de gamle, amerikanske sange, men også at nødvendigheden har måtte vige for overfladen. Vel emmer hendes sang af pondus og overskud, men legesygen forekommer mig fjern – selv om der er sublime højdepunkter på albummet – versioneringerne af Antonio Carlos Jobims Corcovado (Quiet Nights of Quiet Stars) og Arthur Johnstons & Johnny Burkes Pennies from Heaven er sådanne.

****  /  ACT Music  /  45 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share