Grdina & Lillinger: Duo Work

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

JUNO-prisvinderen, Gordon Grdina, er af slovensk afstamning, men bosiddende i Vancouver i Canada, og det er især her – og i New York – at han i dag slår sine folder som komponist, avantgardist og multiinstrumentalist. Hans primære instrumenter er guitar og oud – og hans metier et cross-over mellem progressiv improjazz og traditionel arabisk musik. På Duo Work – dette ene af to album, som den produktive entrepreneur i dag udsender – forsøger han i et duoformat med den tyske trommeslager, Christian Lillinger, ikke at bygge bro, men slet og ret at bygge lydflader op. Disse flader efterlader mig med den klare fornemmelse, at Grdina og Lillinger begge har blik for avantgarden og for den progressive improjazz for ikke at sige avantgarden. Lydfladerne er massive, anmassende, næsten aggressive, i momenter endda industrielle. Tag Duo Work’s bedste skæring, Encounters. Nummeret grænser endda op til den elektroniske musik. Et nummer som Gerhard er til gengæld industrielt. Musikken eller rettere – lydlandskaberne – er bare ikke mine foretrukne. Til gengæld er jeg heller ikke i tvivl om, at de to instrumentalister har mange kvaliteter som instrumentalister. De både kan og vil udfordre sig selv og os andre.

***  /  AttaBoyGirl Records  /  39 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share