BOGANMELDELSE Standpunkt er den unge, danske forfatters debutroman. En ungdomsroman om en ensom, vred og selvdestruktiv gymnasiepige, der desperat forsøger at finde et ståsted i livet, en egen identitet.
Pigen mistede sin mor for år tilbage – moderen begik selvmord – og eneste tilbageværende holdepunkt / familie er mosteren og hendes mand og deres lille irriterende datter. Mosteren er selv en frustreret, underfrankeret kvinde, som kun kender én kommunikationsform – den nedladende. Derfor er hverdagen indenfor familiens fire vægge præget af konfrontationer, irritabilitet og vrede – hvis ikke apati.
Gymnasiepigens hverdag – som f.eks. rummer selvskamfering – ændrer sig, da at hun i smug har skaffet sig et kollegieværelse og flytter.
Men på kollegiet fortsætter hendes kaotiske søgen efter en identitet – i et virvar af uklare følelser, lunkne forelskelser, seksuelle eskapader og et meningsløst alkohol- og stofmisbrug. Det eneste, der står klart, er, at hun ikke vil knytte sig til andre mennesker – for hun knyttede sig til sin mor, og hende mistede hun.
Den store udfordring indfinder sig, da hun efter flere voldsomme, seksuelle oplevelser med en af de unge mænd på kollegiegangen – trods forsøg på det modsatte – må erkende, at hun er ved at forelske sig. For dermed bliver hun spændt ud mellem trangen til ikke at give sig til kende og trangen til at give slip på sine forbehold.
Forholdet til den unge mand bliver vildt og varmt – men i sidste ende giver hun slip og forfølger en ny, uklar plan – drømmen om et liv i udlandet. Hvordan dét vil gå, hører vi ikke. For romanen slutter, da pigen flytter ud af kollegiet.
Louise Bach har bebudet, at historien fortsætter, og det må vi så antage.
Historien er i slægt med historien i Jakob Ejersbos Nordkraft. Den er vild og voldsom, båret af en historie om unge uden retningssans. Unge på kanten.
Den er endda godt skrevet. Troværdig. Og vedkommende. Men personligt vil jeg nok tøve med at nævne bogen – hvis min egen unge datter skulle bede om idéer til læsestof. For på mange måder er stoffet og tonen i Standpunkt af en art, som jeg ville frygte, at min datter skulle finde interessant. Ikke at jeg grundlæggende har noget imod, at unge prøver sig af, men i denne roman er der en næsten romantisk flirt med det grumme, det grimme og det onde. ”Voksne” fremstilles konsekvent som var de blanke og ude af trit med enhver væsentlig sammenhæng – og det har muligvis ikke været Louise Bachs intention. Men det ser jeg i romanen – en perspektivering, som ikke indfinder sig. Men som måske indfinder sig, når 2’eren kommer.
*** / Forlaget Nulpunkt / 200 sider