BOGANMELDELSE Det er ikke en stor roman, danske Anne Sofie Allarp her har skrevet, og alligevel må jeg tilstå, at den undervejs i læsningen bider sig fast i mig som en lettere uafrystelig, dæmonisk størrelse, der emmer af potentiel voldsudøvelse og paranormalitet.
På ét plan er det historien om nogle banaliteter, på et andet plan historien om nogle uforklarlige hændelser. Det er historien om en dansk kvinde, der møder en spansk mand, gifter sig, bliver gravid og føder et barn og herefter oplever – men det er kun hende, der oplever det – at deres fantastiske lejlighed i Francos gamle centrale bymidte i Madrid – bliver hjemsøgt af ånder, der vil noget ondt. Hun opdager, at ånderne ikke vil hende eller barnet noget ondt, men at de på en subtil måde forandrer manden og dermed forholdet ham og hende imellem. Ånderne får manden til at ændre karakter, blive fjern og vredladen, jaloux og voldspsyko(pa)tisk.
Romanen er altså en historie af den nybagte, unge, danske mors nye livsvilkår, men også en historie om hendes syn på den spanske mand, barnets far – og en historie om hendes besvær med at håndtere svigerfamilien (især svigermoderen), den voldsforherligende spanske kultur, de herskende spanske kønsroller – og i sidste ende den poltergeist, der synes at have taget den nye lille treenigheds lejlighed i det centrale Madrid i besiddelse.
Dét, der gør, at romanen bider sig fast i mig som en lettere uafrystelig, dæmonisk størrelse er, at den består af to samtidige spor, der åbenlyst er forbundet, og som varsler ondt. Det ene spor er ovennævnte med fødslen og forandringerne den nybagte far og mor imellem. Det andet er et uddrag fra en dokumentarisk bog med titlen ”Hændelsen på Plaza Santa Ana”. Det er dén hændelse, der bliver kulminationen på poltergeistens hersken. Dén hændelse, der dræber mange mennesker i det, man først tror er en terrorhændelse, men som i virkeligheden er noget ondt poltergeisten, den danske kvinde og den spanske mand imellem.
Romanen skilder psykisk terror, kan genrebetegnes som en psykologisk gyser og er på mange måder en fin to’er efter romanen, Falske stemmer fra 2011, som blev nomineret til Debutantprisen.
*** / Forlaget People’s Press / 256 sider