Diverse kunstnere: KB Hallen – Hall of Fame

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Som de fleste ved, udbrændte KB Hallens indre for godt et år siden. Og selv om det står klart, at den bliver genopført, bliver det i en opdateret version, hvorfor en historisk epoke uigenkaldeligt er gået op i røg.
For at mindes den ”gamle” hal, hvori så mange betydende begivenheder igennem årene fandt sted, har Stunt Records imidlertid udsendt en dobbelt-CD med et nostalgisk tilbageblik på nogle af de mange jazzkoncerter, hallen lagde scene (og gulv) til i årene fra 1946 til 1960. KB Hallen – Hall of Fame er i den forstand en slags greatest jazzhits – live-optagelser med dansemusik af bl.a. Don Redman Orchestra, Louis Armstrong All Stars, Oscar Peterson Trio, Count Basie Orchestra, Woody Herman & His Third Herd, The Lionel Hampton Orchestra, Coleman Hawkins Quartet, Duke Ellington Orchestra og Art Blakey & The Jazz Messengers.
KB Hallen – Hall of Fame er med andre ord en dobbelt-CD med live-optagelser af historiens største danse-/jazzorkestre på dansk grund. Og vel at mærke optagelser, der aldrig før har været udgivet.
Udgivelsen er et fascinerende, næsten arkæologisk tilbageblik på jazzgenrens indtog i Danmark.
****
Stunt Records

160 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share