Giovanni Guidi Trio: City of Broken Dreams

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Pianisten, Giovanni Guidi (f. 1985), er et af de mest lysende, unge talenter på den italienske jazzscene i nyere tid. Han har før optrådt som Enrico Ravas sideman på en enkelt ECM-udgivelse, men hans debut i eget navn, er mesterlig. En meget, meget fin samling af originale kompositioner, der emmer af personlighed, nysgerrighed og modenhed. Rava har om Guidi sagt, at han besidder en ”grænseløs nysgerrighed”, som kommer til udtryk med et ”skødesløst raffinement”. Skal hans album, City of Broken Dreams, bruges som målestok, er svaret, at Rava har ret. Albummet bekræfter beskrivelsen og – må jeg tilføje: viser at pianister er forunderligt moden, trods sin unge alder. Guidi og hans to eminente sidemen – den amerikanske bassist, Thomas Morgan, og den portugisiske trommeslager, Joâo Lobo – fremelsker et drømmende, sfærisk og smukt, melodisk univers, der har karakter af kammerjazz. Musikken er nedtonet, virtuost fremført og aldeles respektindgydende med alle de lyriske raffinementer.

***** / ECM Records / 52 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share