Lina Allemano Four: Live at the Tranzac

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Med den – for et jazzorkester – lidt usædvanlige instrumentsammensætning (ingen klaver, men en trompet, en saxofon, en bas og et trommesæt) er den canadiske kvartet en udfordring for lytteren. For med to blæsere (i stedet for et klaver og én blæser) bliver udtrykket umiddelbart – i hvert fald i dette tilfælde – mere insisterende.
At dét er tilfældet skyldes selvfølgelig også, at kapelmesteren, komponisten og trompetisten, Lina Allemano (som er af dansk/italiensk oprindelse), har en kærlighed til det avantgardistisk avancerede. Live at the Tranzac er netop dét: avanceret avantgarde, en innovativ kombination af skitser af kompositioner og frit flydende instrumentale improvisationer. Albummet afspejler så at sige en mulig konsekvens af lidtstruktur og megen frihed. Live at the Tranzac er komplekst og krævende og helt blottet for leflen for lytteren.
Men Live at the Tranzac er også et yderst interessant bud på, hvor megen synergi man kan opnå ved at slippe fire modige jazzmusikere løs på samme scene. Albummet emmer af vitalitet og åbenhed og af vilje til både at lytte og trykke sig selv af.
***
Lumo Records
50 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.