Cathrine Legardh & Brian Kellock: Love Still Wears A Smile

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Cathrine Legard er en jazzsangerinde, der er ”vokset” med tiden. Hvad hendes vokal manglede i intensitet og autenticitet for ti år siden, synes den i dag at have fundet. Love Still Wears A Smile – Legards fjerde album på det hæderkronede danske jazzlabel Storyville – er således hendes hidtil bedste: et fokuseret, gennemført og enkelt album bestående af etablerede ballader, der smukt forløses i ”samspil” med den dygtige, britiske pianist Brian Kellock.
Love Still Wears A Smile, som reelt er Legards og Kellocks fælles album, rummer kun sang med klaverledsagelse, hvorfor det fremstår nøgent. Men netop dét – kombineret med den opnåede intensitet og autenticitet – gør, at albummet fungerer godt. Legard leverer sine sange med en varm glød og Kellock sit klaverspil til tider med pondus, til tider med et fascinerende tilbageholdt anslag.
Dermed formår makkerparret at revitalisere numre som Haden og Lincolns First Song, Moross og Latouches Lazy Afternoon og Styne, Comden og Greens The Party’s Over.
Storyville Records
41 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share