Esben Brandt Kvartet feat. Fredrik Ljungkvist: Silence and Sound

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Det er et fint instrumentaljazzalbum, Esben Brandt og hans fæller har skabt: Et album, der både rummer kompositioner og improvisationer; et album, der både byder på energisk intensitet og nordisk melankoli; et album, der både er udforskende, udfordrende og minimalistisk melodisk.
Med sig har den danske jazzguitarist sine fæller – spanske Cesar Joaniquet på sax, danske Christian Windfeld på trommer og estiske Peedu Kass på bas – foruden gæstemusikeren, svenske Fredrik Ljungkvist på sax og klarinet. Og sidstnævnte tilfører altså – alt andet lige – Esben Brandts musik en vitalitet, som er forrygende. Det gør han eksempelvis i numre som Change of Phrase, Serangan Rat Cat og HBP.
Noget af materialet virker skrøbeligt, og det skrøbelige synes ikke bare at overleve, men at opnå en egentlig perspektivering via det kaotiske islæt, som de nævnte numre tilfører. I den forstand kan man sige, at de ellers meget habile musikere, synes at finde en ny dimension i sig selv og hinanden via Fredrik Ljungkvists mellemkomst. Men ham udforskes grænselandet mellem Silence and Sound.
***
Gateway Music

43 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.