Frank Leppard: Frank Leppard

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Frank Leppard er et pladedebuterende dansk orkester bestående af Carsten Skov, Peter Kibsgaard og Assi Roar. De tre har skabt et pågående, hybridt, musisk univers, der – ifølge dem selv – består af lige dele ”gøglerhymne, neopop, heroinrock og dødsgangsrap”.
Tjek lige genrebetegnelserne igen-igen!
Sammensætningen kan lyde som resultatet af ubeslutsomhed. Men den frejdigt, forførende og frække tilgang til musikken – den i sandhed ukonventionelle tilgang – har faktisk resulteret i et flot, sammenhængende og nutidigt udtryk, som især takket være rutinerede gæsteoptrædener af sangerne Al Agami og Louise Norbye gør debutalbummet bemærkelsesværdigt.
Sine steder – f.eks. i et nummer som Lovesong feat. Louise Norbye – tænker man momentant på Motown og en løssluppen Amy Winehouse. Albummets bedste numre er dog Dead Girl in Texas og Fool, som begge er feat. Al Agami. Det mørke, dæmoniske narrativ, som han tilfører, løfter de to numre langt op over de resterende numres niveau. De to numre har simpelthen hit-potentiale.
****
VME
37 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.