Clannad: Nádúr

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk og i tidsskriftet CULTURES

Clannad er et legendarisk, irsk familieforetagende med 40 år på bagen og – nu – 18 album på bagagebæreren. Det helt store gennembrud fik irerne i 1982 med deres soundtrack til BBCs TV-serie, Harry’s Game, om konflikten i Nordirland. Dét nummer blev et stort hit og starten på en seriøs succes. I 1989 forlod en af de yngre kræfter imidlertid orkesteret og i 1998 udsendte de resterende fire orkesterets – indtil nu – sidste studiealbum, Past Present. Bortset fra en enkelt liveoptagelse fra Dublins Christ Church Cathedral er det altså 15 år siden, der sidst har været nyt fra familieforetagendet. Men det faktum er der med studiealbummet, Nádúr, ændret på. Nádúr markerer endog, at den oprindelige konstellation med de tre søskende Moya, Ciarán og Pól Brennan og deres tvillingeonkler Noel og Pádraig Duggan er blevet reetableret. Så der er al mulig grund til at stoppe op og lytte. Men selv om Nádúr umiskendeligt er Clannad, er albummet også en skuffelse. Stadig er der sange på både engelsk og keltisk. Stadig er der både elementer af tradition og elementer af nytænkning (og vokalpop) i materialet. Men det er også som om, der helt generelt er gået rust i foretagendet. Det er som om, den oprindelige nødvendighed er blevet afløst af en sathed, der ikke rør som i ”gamle dage”.
***
ARC Music
51 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share