Elektrojazz: Cars

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Skal man tro liner notes i coveret til denne CD, er albummet skabt af kærlighed til både musik og biler. Kvartetten, Elektrojazz, kalder således deres album, Cars, for en musisk hyldest til de fedeste biler fra 70erne – et cool årti, hvad angik biler. Man kan acceptere præmissen eller lade være. Det er – rent musik – ligegyldigt, om lytteren gør det ene eller det andet. For referencen er og bliver et postulat. Uanfægtet af tema/reference spiller Elektrojazz, der består af Anders Larson, Anders Rose, Matthias Petri og Andreas Svendsen, en groovy form for jazz, der i øvrigt rummer elementer af soul, latin og funk. I den forstand giver musikken associationer til den musik, man husker fra 70erne. Dens vibes af congas, bongos og anden percussion – foruden selvfølgelig blæserne – retfærdiggør fokus på årtiet (og dets biler)! Men Cars er ikke kun et retrospektivt album. Det er også et album, der emmer af modernitet. I den forstand er der et fremadrettet perspektiv i udtrykket. Noget energisk, festligt, som gør lytningen som sådan til en fest.

****  /  Calibrated Music  /  68 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.