Matt Slocum: Black Elk’s Dream

Please follow and like us:

  • 6
  • Share

I USA kaldes Matt Slocum en af sin generations bedste jazztrommeslagere og –komponister. Og, at dømme efter Black Elk’s Dream, er prædikatet ikke helt skævt. Hans tilgang til jazzmusikken er eventyrlysten. Hans musik lyrisk melodisk, præget af en ukonventionel harmonik og en improvisatorisk struktur. Og når han så – som her – slår sine pjalter sammen med så eminente musikere som saxofonisterne Walter Smith III og Dayna Stephens – foruden sine gamle legekammerater, pianisten Gerald Clayton og trommeslageren Massimo Biolcati – opstår der en egentlig fortælling, som på Black Elk’s Dream handler om det oprindelige Nordamerika og indianerhøvdingen Black Elks forståelse heraf. Den fortælling er inderlig, smuk og kompleks, som udgjorde den en udforskning af en forsvundet ur-natur. Musikken er langsommelig, drævende, krævende (for musikerne især), varm, grænsende til sanselig. Flere enkeltstående, originale kompositioner / improvisationer er simpelthen fremragende. Men eksempelvis også versioneringen af Pat Methenys Is This America? er eminent.

****  /  Chandra Records  /  65 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 6
  • Share