Thomas Hass Trio’s & Beyond: Lotus Energy

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Jazzsaxofonisten, Thomas Hass, har samlet sig en stærk besætning, der foruden ham selv består af to sidemen: Lennart Ginman på kontrabas og enten Nikolaj Hess på klaver eller Frands Rifbjerg på trommer. Med andre ord – to forskellige trioer – som giver en noget forskelligartet lyd. Enten er det en trio med eller uden klaver, eller en trio med eller uden trommer. Ud af dét påhit er kommet et ganske godt og uformelt album, der fungerer. Hass har selv skrevet hovedparten af numrene, men i denne anmelders ører klinger de ”lånte fjer” alligevel bedst – helt konkret nummeret, Gimbo, som er Hass’ syntese mellem en ballade af Wayne Shorter og en af John Coltrane, og nummeret Bibo No Aozora som er et arrangement over Ryuishi Sakamotos oprindelige soundtrack til filmen, Babel. Bedst fungerer også – ifølge denne anmelder – set-up’et med Nikolaj Hess, fordi sammenspillet forekommer mest organisk helstøbt med dén konstellation. Men uanfægtet heraf, er Hass’ påhit interessant og prisværdigt. Og musikken så absolut lytteværdig.

****  /  Storyville Records  /  48 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share