Der er næppe nogen tvivl om, at Peter Rosendals nye album, Love for Snail, i butikkerne rubriceres under jazz. Men albummet kunne for så vidt rubriceres som meget andet og mere. Musikken er nemlig ikke bundet til én genre, uanset hvor bred den måtte være. Love for Snail er – snarere end en genre – en fabulerende instrumental fortælling; en udgivelse bestående af farverige klangbilleder, originale udtryk, underfundige elementer. Vel er der noget jazz i udtrykket, men der er også noget klassisk, noget næsten filmisk og i hvert fald noget uortodokst. Man forstår således, når man lytter til udgivelsen, hvorfor Rosendal i 2013 blev præmieret af Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg. Love for Snail er tonekunst! Legende let, overskudsbetonet og sine steder kæk, humoristisk, drillende tonekunst med en iboende varme. Musikken er faktisk lige så sammensat sprælsk som udgivelsens omslag. Kapelmesteren selv spiller klaver, men klangbilledet præges mest af alt af hornene – Peter Fuglsangs klarinet og Peter Jensens trækbasun – foruden af Kristian Jørgensens violin.

***  /  Stunt Records / Sundance  /  40 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk