Bjørnskov – Flensborg Quartet: Roots

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Bassisten Torben Bjørnskov, pianisten Pojken Flensborg og trommeslageren Espen Laub von Lillienskjold udgør tilsammen en jazztrio, som med albummet, Roots, har ladet sig udvide til en jazzkvartet. Danskerne har nemlig invitereret den engelske saxofonist, Stan Sulzmann, med om bord, og dét alene har affødt en åbenhed i det instrumentale jazzudtryk, som afspejler forbindelsen til (roots i) flere forskellige kulturer / traditioner. Vel er Roots umiskendeligt, moderne europæisk jazz med elementer af folk, men det er jazz med en bemærkelsesværdig og fascinerende flot åbenhed i udtrykket. Man fornemmer, at de fire musikere både har trukket på deres respektive musikinteresser og har formået at lytte sig ind på hinanden og udforske og udfordre egne præferencer. Roots er et meget, meget flot, lytteværdigt og levende jazzalbum med melodierne – og ciseleringerne heraf – i højsædet. Roots er musik, der fremstår så gennemarbejdet og godt gennemført, at man for kunstnerne kunne ønske masser af opmærksomhed, salg og succes.

****  /  LongLife Records/Pladekisten  /  42 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share