Der er noget uhyre virtuost over dette, lidt atypiske jazzalbum. Musikerne bag – Hayden Chisholm på altsax, John Taylor på klaver og Matt Penman på kontrabas – fremstår som en uhyre godt sammenspillet trio – alt imens trioens tre medlemmer hver for sig fremstår som teknisk, kunstnerisk velfunderede individer. Måske derfor står deres første fælles studiealbum, Breve, også som på tæer. Det vil noget, og det ser noget – hen over hovedet på andre. Selvfølgelig takket være de tre musikeres egen ”højde”: De vil noget, og de ser noget. Især Chisholm, som giver musikken den atypiske farve. Han er kosmopolitten, der stammer fra New Zealand, men til dels er uddannet i Tyskland, og nu bor i henholdsvis Serbien og Tyskland. Hans p.o.v. er – om noget – det, der gør albummet atypisk. Jazzmusikken er nok moderne, helt enkel, stilfærdigt søgende, down beat, dragende, attraktiv og smuk. Men der er samtidig noget mildt, drævende, filigranagtigt over den, noget mange facetteret som ganske givet kommer af, at de kunstneriske impulser er tilsvarende mange facetterede. Jazzmusikken er atypisk i og med, at den ikke synes rundet af én national, regional eller kontinental stilart, men rundet af flere samtidige impulser.
**** / Pirouet Records / 61 min.