Nils Økland Band: Kjølvatn

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Den norske jazzviolinist, Nils Økland, er et yderst interessant bekendtskab. Både p.g.a. hans åbenlyst virtuose omgang med violinen og den såkaldte Hardanger fiddle og p.g.a. hans lige så åbenlyst virtuose omgang med den nordiske folkemusik og den moderne jazz. De to genrer formår han på fascinerende organisk vis at smelte sammen i flere af sine værker – det er f.eks. tilfældet på det anmelderroste debutalbum, Blå Harding, fra 1996, og det er tilfældet på det nye album, Kjølvatn, som er hans andet album på ECM Records. Det interessante er, at han selv har skrevet alle ti numre på dette nye album, og at de alligevel alle lyder som var de traditionelle folkemelodier (med elementer af tidlig barokmusik) mesterligt omarrangeret til moderne jazzgevandter. Kompositionerne og violinerne understøttes sublimt af Mats Eilertsens elegante bas, Håkon Stenes klassiske percussions, Sigbjørn Apeland nedtonede harmonium og Rolf-Erik Nylstrøms ofte ekspressive barytonsax. Musikken har noget rodfæstet over sig, noget fjeld, noget vind, en horisont. Den er som skabt af en både spejdende og søgende karakter. Og dét er Økland – spejdende og søgende.

****  /  ECM Records  /  50 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share