Den amerikanske jazzkomponist og –vibrafonist omtales ofte som ”musikernes musiker”. Og dét takket være hans åbenlyse talent (som komponist og musiker) og kreative mind-set. Han er en moderne virtuos, som tilsyneladende ubesværet agerer på jazzens scene (og i dennes omegn), men også en, der tilsyneladende ubesværet agerer i flere forskellige set-up’s og roller. Derfor hans status. Og alene på grund af dén er Love is a Pendulum interessant. Albummet har været længe undervejs – mange år faktisk – men det rummer til gengæld også, efter Lockes egen mening, alle de glæder og sorger, han har opsamlet undervejs i sit 57-årige liv. Og det er altså et liv, der kunstnerisk har bragt ham vidt omkring. Musikken kan genrebetegnes som moderne jazz med klare elementer af improvisation. Instrumenteringen består foruden vibrafon af klaver, bas, trommer, sax, guitar, olietynde og stemme. Albummet er instrumentalt, komplekst og i det hele taget vanskeligt tilgængeligt. Teknisk ambitiøst, men sjæleligt lidt tyndt. Størst fornøjelse finder undertegnede ved det afsluttende, fint cissellerede, melodiske nummer, Embrace.

****  /  Motéma Music  /  66 min.