Eivør: Slør

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Færøske Eivør udgiver på en og samme dag to CDer, Bridges (på engelsk) og Slør (på færøsk). Begge er fremragende, virtuose album, som vil blive stående klart og tydeligt i erindringen, hvor andre album af andre kunstnere vil passere revy forbi og hurtigt forsvinde i glemslens tåger. Bridges og Slør er to fremragende og aldeles uforglemmelige søster-album. Og ikke at projektet var tænkt som sådan fra start, men hver gang Eivør skrev en sang til Bridges, dukkede færøsk materiale af uransagelige grunde op som spejlbilleder, og således blev det, der skulle have været ét album til to forskellige og dog beslægtede. Begge er eminente, smukke og gribende og meget enkle folk-pop-album, men hvor Bridges er lys og længselsfuld, er Slør mere rå og reflekterende. Slør er også mere lokalt forankret i og med, at dets sange er på færøsk, men uanset om man forstår ordene eller ej, er det evident, at det er skabt af en virkelig virtuos singer-songwriter med en virkelig fortryllende stemmekontrol. Albummet rummer den ene gribende perle efter den anden – fremragende sange som Mjørkaflókar, Petti fyri petti, Í tokuni, Verð mín og Slør.

*****  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share