På én side var det forunderligt, at der til søndagens matiné med ovennævnte konstellation var udsolgt i Koncertsalen, for hvor mange københavnere forstår lige færøsk? Hvor mange københavnere interesserer sig lige for ny-skrevne korværker? På den anden side var det måske forståeligt, at der var udsolgt, for – uanset sprogforståelsen og interessen for genren – må mange efterhånden have opdaget, at vi i rigsfællesskabet har en færøsk singer-songwriter, der er i absolut verdensklasse. Hende må man da opleve! For hun er et fascinerende bekendtskab. På én og samme tid fremstår hun som et ydmygt menneske og som et kunstnerisk kraftværk. Hun er en enestående sangskriver og en sangerinde af Guds nåde, intet mindre. Og dét må mange have opdaget og mange have lyst til at (gen)opleve. Derfor, tror jeg, var der udsolgt, da Eivør flankeret af DR Big Band og DR Vokalensemble ”opførte” bestillingsværket, Eivør og sagnet om sælkvinden.
Værket bygger på sagnet om sælerne, der kommer op af havet, smider deres kam og bliver til mennesker. Og i det indgår for det første nogle sange fra CDen, Slør, som Eivør udgav i efteråret 2015; for det andet nogle salmer, som Thomas Kingo skrev i 1600-tallet; og for det tredje nogle nye musiske/vokale arrangementer for big band og kor, som er skrevet af Peter Jensen. For at ”opføre” Eivør og sagnet om sælkvinden var der på scenen i Koncertsalen hidkaldt hen ved 40 dybt professionelle musikere og sangere, som alle lod sig lede af dirigenten, Geir Lysne. Og aldrig var man under deres ”opførelse” af værket i tvivl om, at det man så og hørte netop var et ”værk” – koncentratet af en række dygtige kunstneres fælles fortælling. Centralt i ”opførelsen” stod selvfølgelig Eivør, som – ikke overraskende – brillerede med sin klokkeklare vokal i vidunderligt gribende viser som Verð Mín, Slør og Elskaði. Men centralt stod også Jakob Munck Mortensen på tuba. Og i andre passager af værket – solister i big bandet og vokalensemblet. Personligt fandt jeg enkelte korpassager lettere trivielle og enkelte akkompagnementer lettere forstyrrende – f.eks. i sange som Slør og Salt. På den anden side gav netop korpassager og akkompagnementer de enkelte sange og værket som helhed en dramatisk effekt, som var stringent og samlende.
Det er nok ikke så sandsynligt, at værket bliver genopført igen og igen – selv om det med ”opførelsen” i København var tredje gang efter ”opførelser” i henholdsvis Thorshavn og Reykjavik. Men heldigvis er værket foreviget på CD, så dem, der ikke nåede at indløse billet til en af de tre (foreløbige) koncerter, har stadig mulighed for at lytte sig ind på det.
***** / Koncert også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk