Dorado & Amati Schmitt: Sinti du Monde

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Dorado Schmitt anses for at være en ledende figur på den internationale gypsy jazzscene, som stadig den dag i dag bærer Django Reinhardts tydelige fingeraftryk – mere end 60 år efter hans død. Belgisk/franske Django Reinhardt skabte genren, ”jazz manouche” (som både rummer element af traditionel roma musik og elementer af fransk bal-musette), og det er den genre, familien Schmitt med Dorado i spidsen fører videre – nu i samarbejde med det danske label, Stunt Records. Sammen med sin søn, Amati, og i øvrigt Xavier Nikq, Franco Rehstein og Esben Strandvig spiller Dorado Schmitt sig på Sinti du Monde ind igennem et fedt swingende gypsy jazz-repertoire af høj kvalitet. Repertoiret er en blanding af standards og nye numre, men i alle tilfælde et uhøjtideligt, temperamentsfuldt repertoire, der til tider fremstår vemodigt, til tider frimodigt og konstant fremføres med rutine, energi og gnist. Man kommer således ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at Dorado Schmitt fortjener prædikatet som arvtager efter Django Reinhardt.

****  /  Stunt Records/Sundance  /  40 min.  /  Også anmeldt i tidsskriftet CULTURES

Please follow and like us:

  • 0
  • Share