Dagny live på Trailerpark Festival, Royal Stage

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Den norske sangerinde, Dagny, indtog med sin lange stænger og striber Trailerpark Festivals Royal Stage fredag kl. 20 – på et tidspunkt, hvor der var langt imellem publikummerne på gulvet. Dagny var helt tydeligt ikke et navn, der på forhånd havde tiltrukket sig publikums opmærksomhed. Men da hun først stod der, ændrede det forhold sig, for med stængerne og striberne, et hårdtpumpet udtryk og en energisk sceneoptræden blev hun som en fascinerende magnet. Hun var pæn, havde pænt hår, men var ikke på nogen måde naglet til gulvet, optaget af pressefolder eller perfekt hår – og dén kontrast trak publikum til.

De, der havde hørt hendes musik, havde formodentlig først og fremmest hørt det livgivende hit, ”Backbeat”, som på Spotify er blevet afspillet mere end 20 millioner gange, men det skulle vise sig, at det nummer kun var et af flere fede. Fra den store scene i Enghave leverede Dagny nemlig flere andre fede numre såsom ”Fool’s Gold” og ”Man in the Moon”. Og alt med pondus, autoritet og styrke. Dagny var graciøs, hurtig og effektiv, nærværende og indstillet på at give. Hun tilførte de poprockede numre en vokal udfordring, svang sine stænger rundt og var konstant i kontakt med publikum og sine sidemen. Lagde op til fest og skabte en fest. Var i det hele taget et interessant nyt bekendtskab – et overraskende godt indslag fra broderlandet mod nord. Man forstod således, hvorfor hun var blevet valgt som opvarmning for Elton John og Sting. Hun havde pondus.

****  /  Koncert også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share