Simon Lynge: The Map of Your Life

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Dansk/grønlandske Simon Lynge påviser endnu engang, at han er en singer-songwriter / popsnedker af internationalt tilsnit. Vel har han undervejs i processen med sit nye album, ”The Map of Your Life”, fået hjælp af den dansk/amerikanske producer, Noah Rosanes, og af den engelske sangskriver, Richard Lobb, men centralt i alt på det nye album står alligevel Simon Lynge selv – med en åbenlys sans for det at fortælle på en fængende måde.

For godt to år siden udsendte han albummet, ”The Absence of Fear”, til denne anmelders umiddelbare begejstring. Men med opfølgeren tager han alligevel et skridt op ad rangstigen med en række velturnerede numre, hvoraf singlen, ”Drum Beat”, helt fortjent har været et af sommerens mest spillede numre på P4.

Som på forgængeren er der med ”The Absence of Fear” tale om et popalbum med en international sound. Vel aner man en nordisk tone, som sine steder minder om Teiturs, men ellers vidner albummet mest af alt om, hvor international en singer-songwriter / popsnedker, Simon Lynge er blevet. Albummet er rigtig godt, umiddelbart tilgængeligt og uden decideret svage led.

****  /  Natural Machine Recordings  /  37 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share