Stu Harrison: Volume 1

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Stu Harrison er pt. en af Canadas mest iøjne- og iørefaldende jazzpianister. Og når han, som her, rotter sig sammen med sine rutinerede landsmænd – basissten Neil Swainson og trommeslageren Terry Clarke – og i øvrigt tager store standards fra the Great American Songbook under kærlig behandling, kan resultatet næsten kun blive godt. ”Volume 1” (titlen antyder, at der også kommer en ”Volume 2”) indledes da også med overbevisning af trioens fine versionering af ”On The Stree Where You Live” (fra My Fair Lady), fortsætter overbevisning med trioens bud på ”Blame it on My Youth” og byder i løbet af de i alt 51 minutter også på tjekkede udgaver af numre som ”Cheek to Cheek”, ”Nature Boy” og ”Young & Foolish”. Men selv om kvaliteten i kompositionerne, i den enkelte musikers instrumenthåndtering og i trioens samspil som sådan er i top, forekommer albummet mig alligevel at være fadt. Jeg savner en nerve eller kant, noget distinkt, for som musikken er nu, glider min opmærksomhed som lytter gentagne gange væk. Kun versioneringen af ”Nature Boy” og ”Young & Foolish” har en forceret langsommelighed, som i sig selv skærper min opmærksom- og nysgerrighed.

***  /  One Nightstand Records  /  51 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share