JKA Quintet: From the Nocturnal Chironian

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Dette usædvanlige jazzalbum er et mørkt, poetisk, romantisk, musisk portræt af kentauren Chiron, som kendes fra græsk mytologi som bueskytten med hestekrop. JKA Quintet – med bassisten Jens Kristian Andersen i spidsen – har i et samarbejde med billedkunstneren Rithva Landler skabt et værk bestående af både jazzmusik og billedkunst (en CD eller dobbelt-LP i et pittoresk cover med 15 billedkunstværker) – et værk som både i lyd og billeder læner sig op af mytens kronologi. JKA har til sine kompositioner hentet inspiration hos Béla Bartók, hvorfor musikken også sine steder har karakter af kammerjazz – det gælder f.eks. musikstykket ”War & Archery” – sine steder karakter af moderne jazz – det gælder f.eks. i musikstykket ”Puerperal Psychosis”. Hvert musikstykke har sit eget præg, men man fornemmer ganske klart, at værket er tænkt som en helhed, der både skal give de medvirkende adgang til kreativ udfoldelse og lytteren et lyd- og billedtæppe til spejling af myten. Musikken har et iboende narrativt islæt, som kan ledsage mytens fremadskridende handlingsforløb. Men musikken er alligevel – hørt med denne lytters øren – for skinger, springende og spraglet.

***  /  LongLife Records  /  64 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share