Noam Wiesenberg: Roads Diverge

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE    Den israelsk/amerikanske jazzbassist blev tidligt i sit israelske liv præsenteret for mange forskellige musikgenrer, men selv holdt han fast i sin klassiske cello. Det – og meget andet – ændrede sig dog, da han først forelskede sig i en kontrabas og siden – for ti år siden – flyttede fra Tel Aviv til Boston for at studere på Berklee College of Music og derfra indtage den amerikanske østkysts jazzscene. I dag står han som et af denne scenes største talenter – og det både som komponist, arrangør og musiker! Roads Diverge er da også et bemærkelsesværdigt album – et album med moderne jazz frembragt af en fint sammensat besætning bestående af kapelmesteren selv, trompetisten Philip Dizack, altsaxofonisten Immanuel Wilkins, pianisten Shai Maestro, trommeslageren Kush Abadey og tenorsaxofonisten Dayna Stephens. Musikken har et naturligt, organisk flow. Er offensiv uden at være pågående, lys snarere end mørk, åben snarere end lukket – hvilket det bedste nummer, Melody for Ido, er et godt eksempel på. Nummeret er nok komplekst, men også let forståeligt, frejdigt og fornøjeligt.

****  /  Brooklyn Jazz Underground Records  /  48 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share