Kamasi Washington: Heaven & Earth

Please follow and like us:

  • 7
  • Share

MUSIKANMELDELSE    Både det amerikanske selskab, Young Turks, og anmeldere verden over har haft de store gloser fremme, når de har skullet beskrive Kamasi Washingtons nye dobbeltalbum, Heaven & Earth. De har brugt gloser som ”bandebrydende” og ”stor”. Og på sin vis forstår jeg dem. For der er både noget generøst og grandiost over kompositioner, arrangementer og forløsning på Heaven & Earth. Og selvfølgelig noget bemærkelsesværdigt i og med, at Washington – med sin flamboyante og vidtfavnende baggrund – kan præstere så stringent og fokuseret et udtryk. Washington har spillet med så vidt forskellige navne som Kendrick Lamar, Lauryn Hill, Chaka Khan, Snoop Dogg, Wayne Shorter, Herbie Hancock og George Duke. Og det er for så vidt med tråde tilbage til alle disse samarbejder, den kosmiske musik på Heaven & Earth tager sin egen form. Musikken på dobbeltalbummet er et vellykket miks af up-beat jazz, fusion, soul, neo-soul og r&b. Alle numre er stort tænkte suiter af 6 til 12 minutters varighed og alle konsekvent med Washingtons karakteristisk, ekspressive sax centralt placeret i lydbilledet. Det hele er moderne, medrivende. Måske ikke decideret banebrydende, men effektivt og absolut bemærkelsesværdigt!

*****  /  Young Turks/Playground Music  /  144 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 7
  • Share