Troels Frost: Bjergbestigeren

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE     Det er få uger siden, Danmark måtte sige farvel til Kim Larsen. Det kommer jeg uvægerligt til at tænke på, når jeg hører Troels Frosts nye album, Bjergbestigeren. Titelnummeret på det album, giver i den grad mindelser om Kim Larsens nummer, Køb bananer. Der er især én central passage, der er som et rip-off. Men, når det er sagt, så skal det også tilføjes, at Frosts musik er fra en helt anden boldgade end Larsens. Bjergbestigeren er således enkel, melodisk, instrumental jazz – frembragt af en gruppe bestående af Troels Frost (guitar), Cecilie Strange (tenorsaxofon) og i varierende konstellationer Snorre Kirk, Mikkel Find eller Danni Holm (trommer) og Niels W. Knudsen eller Peter Williams (bas). Musikken er fin, rundet af en smertelig, nordisk melankoli, men også i momenter af et iltert, latinsk temperament. Især når sidstnævnte sætter ind, har musikken kant. The House After Seventeen Years er et eksempel på et nummer med en sådan kant. Men også andre numre rummer en umiddelbart attraktion – og det især fordi Troels Frosts kompositioner, arrangementer og guitarspil fungerer, og fordi Cecilie Stranges sax er så dragende.

***  /  Gateway Music  /  35 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share