KONCERTANMELDELSE Han har aldrig været i førerfeltet, endsige befundet sig på midt på mainstreamens hovedvej. Tværtimod har han altid ligget i et stort felt af forfølgere, aldrig fremstået særskilt iøjnefaldende, men alligevel ”altid” været der på de tilstødende sideveje, som en skygge, kommentator og overbærende samvittighed, der med sin poetiske åre har sunget om vores allesammens middelvej og andre normaler!
Søndag aften var der alligevel (eller måske netop derfor) udsolgt, da han som troubadour optrådte på Skuespilhusets Store Scene – dagen før sin 75-årsdag, med sin gruppe og gæsterne Katinka, Coco O og Eivør. Dér stod han, på scenen, nærværende og rutineret, som et særegent miks af Niels Hausgaard og Nikolaj Nørlund. Og fejrede sig selv. Pludseligt ydmygt. Som blev han pludselig også klar over, at det var dét, han var i færd med: at fejre sig selv. Foran et udsolgt Skuespilhus!
Ydmyg var han også, da publikum spontant før andet sæt – og anført af en enkelt herre på balkonen – sang ”I mor’n er det Niels’ fødselsdag, hurra-hurra-hurra…”
Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men det overraskede mig, at publikum – inklusive den nævnte herre – altovervejende tilhørte fødselarens generation. Min overraskelse skyldtes vel to ting: 1) at Niels Skousen er en lidt tidløs poet, troubadour og singer-songwriter og 2) at han har haft en gedigen revival de senere år – takket være samarbejdet med den yngre producer, Nikolaj Nørlund. Jeg havde forestillet mig, at Niels Skousen dermed mere markant havde tillagt sig en bredere appel og især denne aften, hvor det på forhånd var blevet meddelt, at han ville få besøg af Katinka, Coco O. og Eivør på scenen. Men nej. Der var langt mellem de unge. Måske havde Niels Skousens egen generation af aktive ældre købt alle billetterne på nettet, før yngre billetkøbere havde nået at gøre op med sig selv, om det var denne koncert, de skulle købe billet til!?! Måske var hans egen generation – i en form for veneration og hang til nostalgi – bare talrigt repræsenteret, fordi Niels Skousen havde udgjort en del af deres lydbillede igennem alle årene.
Uanset hvad var det en aldeles levende troubadour, der stod på scenen og med moden ro, tog imod folkets hyldest før, mellem og efter de enkelte numre – næsten 50 år efter, at han pladedebuterede med vennen Peter Ingemann og albummet, Herfra Hvor Vi Står.
Titelnummeret fra debutalbummet blev naturligvis også sunget fra scenen i Skuespilhuset. Men ellers var det kendetegnende for koncerten, at Niels Skousen formåede at forbinde materiale fra alle årene i en naturlig, organisk og sammenhængende størrelse, der emmede af melankoli, selvironi og humor. Med enkle virkemidler – stoisk ro, dyb stemme og behersket guitarakkompagnement – fik han alle sine tankevækkende budskaber udover scenekanten.
Han åbnede fødselsdagskoncerten med to numre fra 2002-albummet, Dobbeltsyn – det album, der efter tyve års fravær fra musikscenen markerede hans tilbagevenden (efter to årtier med fokus på skuespillet). Numrene, Min Skyline og Grænser, satte barren højt og med deres naturligt indlejrede, subtile samfundskritik.
Katinka, Coco O og Eivør bidrog med sang i hver sit nummer, og alle gjorde det eminent godt uden dog at brænde så meget igennem, at de tog rampelyset fra aftenens hovedperson. Katinka hoppede endda op på scenen for at bidrage til en duet i aftenens ekstranummer, men ellers var det fødselaren og ikke gæsterne, der blomstrede.
Og rigtigt var det, når Niels Skousen sagde: ”Sange handler enten om had eller kærlighed eller noget helt andet” – for eksempel ”identitet”. En stor del af aftenens sange handlede om kærlighed, især den misforståede, selvødelæggende og sørgmodige. Og om identitet eller mangel på samme. Derfor var der også et skær af vemod over mange af aftenens sange – krydret med et humoristisk tvist. Ballader som Hilde Dymar og Jegmelderfra.com stod frem som særligt vedkommende, raffinerede og virtuose på en aften, der endnu engang viste, at Niels Skousen er en af vor tids store troubadourer!
**** / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk