Cæcilie Norby: Sisters in Jazz

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Cæcilie Norby er nok den danske jazzsangerinde, der har været gjort til genstand for mest presseopmærksomhed herhjemme – og dét skyldes både, at hun har åbenlyse kvaliteter som jazzsangerinde, at hendes virke som sådan har strakt sig over årtier, og at hun har en fortid som popsangerinde. Men jazzsangerinderne findes, her og der, lige som de kvindelige jazzinstrumentalister findes, her og der – der er bare længere mellem de sidstnævnte! Eller sagt på en anden måde: De er underrepræsenteret på jazzscenerne – selv i vores moderne del af verden. Men dét forsøger Cæcilie Norby med Sisters in Jazz at råde bod på: Hun synger på albummet kun sange af kvindelige sangskrivere og omgiver sig på albummet kun med sidewomen (som den italienske pianist, Rita Marcotulli, den tyske bassist, Lisa Wulff, og den polske trommeslager, Dorota Piotrowska). Det er med andre ord et rigtigt kvindealbum, Sisters in Jazz. Men det er også, ganske enkelt, et gedigent, gennemarbejdet og gudsbenådet godt album med både rock- og jazzballader. Forunderligt nok finder jeg, at Norbys eget signaturnummer, First Conversation, er albummets bedste, men også hendes (og de andres) versionering af f.eks. Rickie Lee Jones’ Easy Money, Joni Mitchels Man From Mars og Carole Kings Will You Still Love Me Tomorrow er eminente!

**** / ACT Music / 56 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share