Laura Jurd: Stepping Back, Jumping In

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Den britiske jazztrompetist og –komponist, Laura Jurd, er ikke bange for at tage livtag med hverken sine egne eller andres kreative indspark, uanset hvor ustyrlige disse måtte manifestere sig. At det forholder sig sådan, vidner Jurds nye album om. Musikken på Stepping Back, Jumping In grænser til det avantgardistiske, er skrevet af Jurd og andre, samtidige – Elliot Galvin, Soosan Lolavar, Anja Lauvdal og Heida K. Jóhannesdóttir. Som disse navne antyder, er der andre traditioner på spil – Lolavar har f.eks. iranske aner, som skinner igennem hendes komposition og makkerparret, norske Anja Lauvdal og islandske Heida K. Jóhannesdóttir, har nordiske aner, som skinner igennem deres komposition. Heraf kommer, at musikken på albummet som helhed fremstår mange facetteret, farverig og eklektisk. Den er vanskeligt tilgængelig, sammensat og kompleks, men også dynamisk, levende og ekspressiv. Fint balancerende mellem avantgardejazzen og kammerjazzen. Endnu engang har Jurd således indspillet med sin kvartet, strygerne i The Ligeti Quartet og en stribe gæster (f.eks. pianisten Elliot Galvin), som alle formår at bidrage til det teknisk og kunstnerisk høje niveau.

**** / Edition Records / 58 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share