Audrey Ochoa: Frankenhorn

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Den canadiske trombonist, Audrey Ochoa, har med sit eget, originale materiale virkelig formået at sætte sig selv i scene. På sit nye, instrumentale album, Frankenhorn, er hun således klart den dominerende figur i det samlede udtryk. Men netop fordi det er sjældent, man på nummer efter nummer hører en trombonist forrest i lydbilledet, er det også livgivende pludselig at høre Ochoa. Kvinden, der både begiver sig af med jazz, pop, rock, latin, punk og ska, befinder sig denne gang i jazzland, omgivet af dygtige jazzmusikere, hvormed vi andre får adgang til en sjælden grundtone. Det fascinerende er, at Ochoa ikke bare er en dygtig instrumentalist, men også en ditto komponist. Og selv om hun som udgangspunkt havde forestillet sig, at musikken bare skulle bestå af trombone og klaver, klæder det albummet som helhed, at der i de fleste numre er kommet en helt rytmesektion og en strygertrio med som backup. Musikken får dermed mere kant samtidig med, at den (i momenter) nærmer sig kammerjazzens bløde sanselighed. Alt i alt er Frankenhorn et fascinerende og usædvanligt album, der fortjener opmærksomhed.

*** / Chronograph Records / 39 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share