Cathrine Legardh: En sång i en dröm

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Få nordiske jazzsangerinder har som svenske Monica Zetterlund sat sig så ”markante” spor. Ikonet er flere gange siden sin død i 2005 blevet gjort til genstand for en hyldest – således også her og nu, med Cathrine Legardhs nye album, En sång i en dröm. Sammen med pianisten Jacob Christoffersen og bassisten Jesper Thorn, tager den danske jazzsangerinde således fat i nogle af Zetterlunds udødelige numre – sange som Sakta vi gå genom stan, En gång i Stockholm og Ack Värmeland, du sköna – idet hun på klingende svensk og med en sanseligt varm vokal, gør sangene til sine egne samtidig med, at hun hylder sit svenske forbillede. Sangene er stadigt levende folkeviser – i flere tilfælde med rødder i den righoldige, svenske tradition – men den danske sangerinde formår vitterligt at gøre dem til sine. Hun er tro overfor poesien og humoren og dramaet og traditionen, men også personlig, troværdig. Hendes rutine fornægter sig ikke, men hun er samtidig åben, parat til at lade sig rive med af den arv, der er større end den enkelte sangerinde. Og dét er en kvalitet.

**** / Storyville Records / 63 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share