Kajsa Vala: When Are We Out of the Woods?

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den dansk/islandske aarhusianer, Kajsa Vala, er en singer-songwriter, der forekommer mig at være på en rejse – jeg ved bare ikke hvorhen. Da hun pladedebuterede med Your Train syntes Nashville at være hendes destination. Det var der, hun opsøgte og fandt sin helt egen udgave af americana’en. Men nu? Nu tænker jeg, at hun er på en rejse – ud af skovens mørke. At hun er på en rejse, hvor hun opsøger sit eget lys. Har jeg ret, er det øjeblikkelige valg af destination ære værd, for der finder hun autenticiteten.

When Are We Out of the Woods? – Kajsa Valas fjerde album – er ikke, som spørgsmålet kunne indikere, utålmodigt. Tvært imod er der en næsten ensartet ro over hendes nye sange og musik. Noget næsten ensformigt – et fravær af højdepunkter og brud(flader). Og den ensartethed / ensformighed gør, at numrene bliver som én masse. Det erfarer jeg selv – at min opmærksomhed midt inde i albummet glider af og væk fra rejseberetningen. Og det er ærgerligt, for koncentrerer jeg mig, og lytter jeg bare til det enkelte nummer, så står det klart, at der er store kvaliteter i disse!

Åbningsnummeret, ”One Drop”, er isoleret set stærkt! Det samme er balladen, ”Other People”, (hvorpå Kajsa Vala synger duet med Silas Bjerregaard) og nummeret, ”Youth” – foruden nummeret, ”Northern Star” (som byder på en gæsteoptræden ved strygerne i Who Killed Bambi). Hver for sig er disse numre gode. Men lytter man til albummet som helhed – så glider de ud i ét – fordi, tror jeg, at vokalen og lydbilledet i det hele taget er så ensartet / ensformigt.

Til gengæld er der en generel kvalitet, der skal fremhæves: Det er lykkedes at få en live-kvalitet ned i albummets skæringer, en stoflighed og sanselighed. At dét er lykkedes skyldes til dels, at Sune Wagner og Jakob Eilsøe har skubbet på og været med til at sikre tilliden til, at det hele ville være bæredygtigt. Men i sidste ende måske også, at Kajsa Valas rejsemål er kommet inden for syns- og rækkevidde. Måske hun ikke har fundet hele sit eget lys, men jeg tror, at hun kan ane det. Derfor lytter jeg også gladelig videre og om igen og igen.

****  /  Sigfus Records  /  37 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share