Kate Wyatt: Artifact

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den canadiske jazzpianist og –komponist, Kate Wyatt, er for mig et nyt bekendtskab. Men det overrasker mig, når jeg hører Artifact, at det her er hendes pladedebut. For så stilsikker og rutineret fremstår hun i sin optræden, at man skulle tro, hun havde været der før – på en plade eget navn. I realiteten er hun anerkendt og respekteret i sit hjemland. Her ser man hende som en ”veteran”. Hun har da også spillet med blandt andre Kenny Wheeler og Yannick Rieu. Hvorfor det så først er nu, hun udgiver en plade i eget navn, melder historien mig bekendt ikke noget om. Men nu er pladen her og godt det samme, for den er ære værd. Hovedparten af materialet har hun selv komponeret, noget har hun skrevet sammen med sin mand, bassisten Adrian Vedady (som også spiller med på pladen), og et enkelt nummer er en standard: Billy Strayhorns A Flower is a Lovesome Thing. Men mest interessant finder jeg Wyatts egne numre – titelnummeret og eksempelvis Lhotse Face. Med sidstnævnte træder trompetisten, Lex French i karakter. Men udover de allerede nævnte, tæller Wyatts kvartet også trommeslageren Jim Doxas. Og konstellationen som helhed – den gør en solid indsats i et materiale, der er melodisk, mystisk og lys.

****  /  Eget selskab  /  54 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share