Line Tjørnhøj: enTmenschT

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Sidste år blev Line Tjørnhøj nomineret til Nordisk Råds Musikpris for værket, enTmenschT. Og nu udkommer det så på CD – indspillet af det Grammy-vindende vokalensemble Theatre of Voices under dirigent Paul Hilliers kunstneriske ledelse. Værket er en udforskning af den menneskelige stemme som et vindue til sjælen. Det fletter ord fra fire dybt ulykkelige elskende, fra tiden mellem de to verdenskrige, sammen med fortællinger om nutidens klimaødelæggelser, flygtningestrømme og digitale udfordringer. Og gør det vel at mærke på en indtagende, nok krævende, men også særdeles givende vis. Paul Hillier og Theatre of Voices forløser den samlede fortælling med dyb professionalisme – formår vokalt at anskueliggøre smerte, sorg, traumer og vanvid og samtidig at vise sprækker afs lys. Librettoen er skabt på baggrund af de fire ulykkelige elskendes egne ord. Men vokalt løsnes der op, og lyset falder ind. Og det selvfølgelig både fordi, Tjørnhøj har ønsket det sådan – ikke bare at arbejde med det menneskelige skrig, men også med dets kontrast. Og i den henseende har hun altså fundet god sparing hos Hillier og Theatre of Voices. Ensemblet synger, sukker, stønner og skriger umenneskeligheden ud – så det for lytteren både er grænseoverskridende voldsomt og aldeles bjergtagende og (med tanken på krigen i Europa) tematisk aktuelt.

****  /  Dacapo Records  /  59 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share