Matt Choboter: Postcards of Nostalgia

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Pianisten/komponisten, Matt Choboter, er canadier, bosiddende i Danmark. Det er herfra han opererer og tager ud i verden – med sin jazzkompositioner og avantgardistiske improvisationer. Han er kendt for sit samarbejde med Lotte Anker, Trichy Sankaran og Maria Faust m.fl. og har – med Postcards of Nostalgia – udgivet i alt fem album i eget navn. Postcards of Nostalgia er bare hans første soloalbum. Musikken på albummet er speciel, idet den er indspillet på præpareret klaver – og klart inspireret af navne som LaMonte Young og John Cage, og i øvrigt lydarkitektonisk sender tankerne i retningen af Eve Risser og Benoit Delberq. Choboter anvender – foruden en magnetisk præparering diverse elektronik og et ny-opfundet stemmesystem og ud af alt det kommer et lydlandskab, der både grænser op til kammermusik, improjazz og elektronisk avantgarde. Udtrykket er minimalistisk, sfærisk og på sæt og vis uhåndgribeligt. Udtrykket forekommer mig prøvende, skitseagtigt, snarere end afklaret og færdigt. Derfor forbliver jeg også som lytter lidt uforløst. Gentagne aflytninger hjælper ganske vist på miseren. Men invitationen til at synke ned i musikken og fordybe sig i egne erindringer (personlige eller kollektive) forekommer mig fortænkt. Ikke desto mindre er der kant og karakter i det prøvende og skitseagtige.

***  /  ILK Music  /  39 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share