François Bourassa Quartet: Swirl: Live at Piccolo

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den canadiske pianist og komponist, François Bourassa, er en markant figur på sit hjemlands jazzscene pt., og det både fordi han er virtuos, innovativ og ekspressiv. Og i øvrigt fordi han er produktiv. Swirl: Live at Piccolo er hans elvte album i eget navn – det første efter det bemærkelsesværdige soloalbum, L’Impact du silence fra 2021 – og som altid er hans musik udfordrende, original, grænsende til avantgardistisk. Og i tilfældet Swirl endda – grænsende op til ny eksperimenterende partiturmusik / kammermusik. Kvartetten, der har et kvart århundrede på bagen, prøver kræfter med nye lydflader – især hæfter jeg mig ved fløjtenisten André Leroux’ fremtrædende position i lydbilledet. En fløjte i jazz / avantgardejazz – dét er altså sjældent. Men det er, hvad jeg hører i Bourassa-kvartettens stramme og meget stringente kompositioner, der naturligt nok også rummer flader af improvisation. Musikken er sine steder præget af motiver, der gentages og varieres, andre steder præget af eksplosive retningsskift – uanset hvad en dekonstruktion, der udfordrer og taler til intellektet snarere end hjertet.

***  /  Effendi Records  /  60 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share