Makiko Hirabayashi Trio: Meteora

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den japanske jazzpianist og –komponist, Makiko Hirabayashi, har boet i Danmark i mere end 30 år. Her har hun ”fundet” de to musikere, der nu – igennem snart to årtier – har været faste sidemen i hendes trio: trommeslageren / percussionisten, Marilyn Mazur, og kontrabassisten, Klavs Hovman.

Siden den fremragende debutplade, Makiko (fra 2007), har Makiko Hirabayashi Trio etableret sig som en everingsdygtig enhed på øverste kvalitetshylde. Af samme grund har trioen turneret land, rige og kontinent (m.m.) rundt – og blandt andet givet koncerter i Grækenland. Det var i forbindelse med en turné i netop Grækenland, at Hirabayashi første gange hørte om Meteora – en kæde af græsk-byzantiske klostre, som i det 14. århundrede blev bygget på toppen af nogle sandstens-klipper i Pindus-bjergene.

Synet af disse klostre, ja, alene tanken om deres historik, egenart og placering inspirerede Makiko Hirabayashi til at skabe endnu en trioplade – med dramatiske ”landskabsmalerier” / lydlandskaber, og Meteora er den plade. Trioens femte i alt. Og ja, en modnet, for ikke at sige rutineret sag. Ikke en rutinepræget, men dog erfaren sag. Når jeg f.eks. hører numre som Warp, Infinity og Meteor tænker jeg, at landskabsmalerier / lydlandskaber af det format kun kan skabes af etablerede kunstnere med levet liv i rygsækken. Numrene emmer af ro og raffinement, stilsikkerhed og intakt nysgerrighed. Numrene er fascinerende, facetterede og flotte – resultatet af en levende inspiration, en kompositorisk snilde og et afbalanceret sammenspil de tre musikere imellem. Numrene – ja, al musikken på albummet er betydningsladet, farverig og autentisk. I flere momenter dramatisk, i andre meditativ. Under alle omstændigheder – betydningsfuld og respektindgydende. Rundet af en nordisk blåtone, men også – især – af en kalejdoskopisk farveskala.

****  /  Enja Yellowbird  /  46 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share