Félix Tellier Pouliot: Hometown Zero

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Hometown Zero er canadiske Félix Tellier Pouliots debutalbum som kapelmester og et meget overbevisende et af slagsen. Den talentfulde, unge guitarist fra Montreal har tidligere taget del i albumudgivelser – med jazzfusionsgruppen, Upsydaisy, og den akustiske jazzduo, F&M Radio – og så har han spillet med musikere indenfor så vidt forskellige genrer som industrial, trip hop, R&B og soul. Men Hometown Zero udstikker muligvis den retning, han bør gå ad. I hvert fald er den guitarbaserede fusionsjazz på albummet overbevisende, fokuseret og farverig. Og vel at mærke – moderne. Med sig i studiet har Pouliot haft den franske bassist, Christian Bailet, og den canadiske trommeslager, Martin Auguste – bare de to – men for det første skaber de tre tilsammen et meget monumentalt lydbillede, for det andet hører man, at de som musikere er blevet tæt forbundne – de tre har nu spillet sammen i flere år og har opbygget en fortrolighed, som har sat sig i musikken som en forunderlig stilsikkerhed. Hometown Zero er powerfuld, moderne og bredspektret fusionsjazz, der på anlægget eller i høretelefonerne skal have fuld skrue.

****  /  Félix Tellier Pouliot Music  /  36 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share