Aranis: Made in Belgium II

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Det belgiske kammerrockorkester, Aranis, er af en helt usædvanlig støbning. Orkesteret spiller moderne musik i grænselandet mellem klassisk, jazz, folk og rock. Og det vel at mærke på en måde, der er alt andet end mainstream. Musikken på orkesterets nye album, Made in Belgium II, er som perler på en snor fra et soundtrack til en dramatisk, gotisk thriller i sort/hvid. Musikken er filmisk, formidlende og old-fashioned. Og det alt imens den rummer elementer af klassisk kammermusik og fornyet folk, klezmer-punk, gypsy-jazz og tango. Mere sammensat kan man næppe forestille sig musikken, som i al sin egen mærkværdighed er fascinerende samtidig med, at den er udfordrende og irriterende. Den uhyre godt sammenspillede sextet bag musikken spiller guitar, bas, harmonika, violin, klaver, fløjte og klokkespil og leverer på dén baggrund en meget uvant form for musik, som det i dén grad kan tage tid at tage til sig. Orkesteret lefler ikke for publikum, men baner helt nye veje gennem underskoven af genrer, og det i sig selv er ære værd, om end denne anmelder ikke kan få musikken ind under huden.

***  /  Homerecords  /  56 min.  /  Også anmeldt i tidsskriftet CULTURES

Please follow and like us:

  • 0
  • Share