Dødens Garderobe feat. John Tchicai: Dødens Garderobe feat. John Tchicai

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Det grænser til det usmagelige, at den albumdebuterende freejazzgruppe kalder sig Dødens Garderobe. Især fordi dens debutalbum rummer nogle af afdøde John Tchicais sidste indspilninger. Og fordi gruppen lancerer sit første album som Dødens Garderobe featuring John Tchicai.
Navnevalget virker respektløst og underligt ironiserende. Uanset at man må formode, at Dødens Garderobes unge besætning, som var John Tchicais elever på Rytmisk Musikkonservatorium i København, faktisk respekterede John Tchicai som musiker og menneske. (Ellers havde de vel ikke inviteret ham med på albummet!)
Men… jeg skal forsøge at lade spørgsmålet om gruppens navnevalg ligge, selv om jeg forestiller mig, at John Tchicais efterladte må føle sig ilde til mode med albummet. Dødens Garderobe og John Tchicai har trods alt indspillet noget musik, der er værd at lytte til – hvis man altså er til freejazz. For det er dét, Jeppe Zeeberg, Nicolai Kaas Claesson og Rune Lohses debutalbum rummer: improvisationsjazz og freejazz, der tager afsæt i kompositoriske skitser. De liveindspilninger, hvorpå John Tchicai medvirker er de klart mest interessante. For de har retning og fremstår fokuserede.
***
Barefoot Records
41 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.