Nicolai Munch-Hansen: Æter

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Nicolai Munch-Hansen er en vidtfavnende musiker. Man kan det ene øjeblik høre ham sammen med Tim Christensen, det andet med Jens Unmack, Steffen Brandt, Nikolaj Nørlund, Caroline Hendersen, Kira Skov og John Tchicai. Men altid hører man ham som en, der skaber en sikker bund i musikken.
Dét er også tilfældet, når man – som her – hører ham i egne jazzede værker. Uanset om han – sammen med sine faste sidemen – improviser eller strengt holder sig til kompositionerne, emmer hans eget og hele hans orkesters udtryk af sikkerhed kombineret med frihed og lydhørhed.
Nicolai Munch-Hansen er tidligere blevet bemærket – og flere gange prisnomineret – og dét er der – set i lyset af hans nye album – ingen grund til at ændre ved. For Æter er et uhyre stærkt album med især fremragende præstationer af Ned Ferm på tenorsax og Mads Hyhne på trækbasun. Men såmænd også med flot spil af Søren Kjærgaaard på klaver og RJ Miller på trommer. Uanset hvad – med netop Nicolai Munch-Hansen selv som den sikre bund i musikken. Melodiske stykker som Receiver, Levon og Land of Look Behind fremstår decideret dragende, præget af intensitet og sensitivitet.
****
Stunt Records
43 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.