Jonas Johansen / Lars Møller / Ronan Guilfoyle: Divisions

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Fra første sekund fornemmer man, at Johansen, Møller og Guilfoyle er en trio, der insisterer på lytterens opmærksomhed. De første 35 sekunder af deres nye, fælles album, Divisions, er således uforfalsket powerplay af tenorsaxofonisten Møller. En dynamisk form for powerplay, der fra 36. sekund opblødes en anelse af sekunderende Johansens trommer og Guilfoyles bas, men som alligevel er kendetegnende for albummet som helhed. Der er ingen tvivl om, at trioens strategi fra start til slut er powerplay – en medrivende, dynamisk, energisk form for powerplay, der p.g.a. kompositionernes karakter, improvisationernes insisteren og produktionens fokus på det stoflige så at sige åbner musikken, så man kan lytte sig helt ind i hver eneste strofe, hvert eneste anslag. Netop dét gør, at man som lytter – og vel at mærke til trods for, at musikken er avanceret, kompleks og til tider introvert – er med på, at muligheder udforskes og afprøves. Divisionser nemlig nærværende, stoflig, rutineret – og alt andet end rutinepræget.
****
Calibrated Music
70 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.