Kevin Harris Project: Museum vol. 1

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Den unge, amerikanske jazzpianist, Kevin Harris, har spillet med Avishai Cohen, Eddie Gomez, Ben Street, Jerry Bergonzi og George Garzone blandt mange andre. Men han har også – foreløbig med to album og en række koncerter og workshops – markeret sig som sin egen. Og dét gør han igen-igen med dette, hans tredje album i eget navn, Museum vol. 1, der er en samling nye kompositioner plus versioneringer af numre af Wayne Shorter (Prince of Darkness), Jimmie Davis (You Are My Sunshine) og Bob Marley (Redemption Song).
Inspirationen har han helt generelt hentet hos blændende musikere som Thelonious Monk, Wayne Shorter og Danilo Perez. Men på Museum vol. 1 demonstrerer han også, at han har formået at skabe sin eget helt egne, underspillede stil, der på én gang er elegant og præget af personlig pondus. Stilen understreges forrygende flot i samarbejdet med ensemblet, der i øvrigt består af Richie Barshay (trommer), Steve Langone (trommer), Kendall Eddy (bas), Jason Palmer (trompet) og Rick DiMuzio (tenorsax).
Museum vol. 1 vidner om, at konstellationen består af eminent dygtige solister, der har blik for kollektivets potentiale. Om, at de seks musiker hver især og sammen er åbne overfor, hvad det næste rum i det imaginære museum for moderne kunst måtte åbenbare. Museum vol. 1 er moderne instrumentaljazz af den absolut medrivende slags.
****
Eget selskab
67 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.