Niels Lan Doky: Scandinavian Standards

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Den danske jazzpianist, Niels Lan Doky og hans trio, fortolker på deres nye konceptalbum en række skandinaviske standards.
Ganske vist foranlediges man til at spørge, hvad begrebet ”standards” dækker over – eftersom komponister som Carl Nielsen, Edvard Grieg og Jean Sibelius næppe har anvendt dét begreb, når de har fortalt deres samtidige om Solen er så rød, mor / I Dovregubbens Hall og Finlandia Hymn. Ganske vist foranlediges man også til at præcisere, at Finland ikke er en del af Skandinavien, som ret beset kun består af Danmark, Norge og Sverige. Men… uanfægtet af disse (måske kedsommelige) præciseringer, rummer Scandinavian Standards en række nordiske melodier (med en særlig nordisk klang?), og dét er fint, for trioen gør det godt. Den formår at levendegøre det nordiske materiale og holde et fokus, der gør albummet som helhed sammenhængende.
Niels Lan Doky er det samlende midtpunkt, men bassisten Jonathan Bremer og trommeslageren Niclas Bardeleben bakker godt op. De tres andet album som trio hører til i den lettere, konceptuelle afdeling, men hvad gør det, når grundmaterialet er godt? De tres fælles udtryk er i hvert fald fint afstemt den konceptuelle ambition.
****
Parlophone Music

72 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.