Kayhan Kalhor & Erdal Erzincan: Kula Kulluk Yakisir Mi

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk og i tidsskriftet CULTURES

Den klassisk uddannede, persiske kamancheh-spiller, Kayhan Kalhor, har igennem flere år udfordret den konventionelle grænsedragning mellem øst og vest og skabt fascinerende, grænsebrydende musik, som både anerkender lokale / nationale musiktraditioner og nægter at lade sig begrænse af disse. Han har gjort det med forskellige sidemen – bl.a. den anatolske baglama-spiller, Erdal Erzincan, med hvem han i 2004 har indspillet og udgivet det vellykkede album, The Wind, på ECM. Bl.a. med dét har Kalhor demonstreret sin innovative kraft.
Kalhors og Erzincans nye, fælles album, Kula Kulluk Yakisir Mi, tager – med lidt god vilje – fat, hvor The Wind slap. Kalhor og Erzincan har bare bevæget sig mere i retningen af det improvisatoriske. Stadig tager de to afsæt i traditionel persisk og tyrkisk musik, men de fornyer den også. Ét nummer fra The Wind – titelnummeret – har de genindspillet, men ellers består Kula Kulluk Yakisir Miaf ny musik, der respektfuldt tager afsæt i klassisk folkemusik, men også føjer nyt til og så at sige bygger bro mellem iranske og tyrkiske traditioner. Dét brobyggeri er gennemarbejdet og meget vellykket.
****
ECM Records
60 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.