Alexandre Desplat: Unbroken (Soundtrack)

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Om ikke af andre grunde, så vil soundtracket til filminstruktøren Angelina Jolies episke drama, Unbroken, tiltrække sig opmærksomhed, fordi Coldplay har leveret en perle af et nummer dertil. Miracles, som det hedder, er så absolut et vel tilrettelagt og vel turneret Coldplay-nummer, men det skal pointeres, at Coldplays andel af soundtracket kun udgør små fire minutter af en samlet spilletid på en time. Dén begrænsning i sig selv gør ganske vist ikke oplevelsen af soundtracket dårlig, da Alexandre Desplat har skrevet et i øvrigt meget lytteværdigt klassisk soundtrack, som (i hvert fald rent kunstnerisk) sagtens ville have kunnet klare sig helt uden Coldplays (salgsfremmende) mellemkomst. Desplats kompositioner er umiskendeligt filmiske, de er melankolske og meget, meget gribende på den drømmende måde. Musikken har retning, kant, karakter. Fremstår uhyre gennemtænkt, vel disponeret og smuk. Og så er den lytteværdig – uanset om man har set Jolies drama eller ej.

****  /  Palophone Records/Warner Music  /  61 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share