Mark Guiliana: My Life Starts Now

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Mark Guiliana er en eminent trommeslager, som på ingen tid er blevet kult på den amerikanske østkyst. Ikke fordi, han i en årrække har markeret sig som sideman for jazzmusikere som Avishai Cohen, Gretchen Parlato og Lionel Loueke, men fordi han er begyndt at spille og udgive sit eget fascinerende miks af jazz, drum’n’bass og acid house. My Life Starts Now er ét nyt konceptalbum fra Guilianas side (det kaldes blandt venner NY-albummet), hvorpå han spiller trommer og electronics flankeret af Stu Brooks (bas), Yuki Hirano (keys) og Michael Severson (guitar). De fire (plus i et enkelt nummer, sangeren Meshell Ndegeocello) fremelsker noget, der lyder som miksede man lyden af en trommemaskine, Elvin Jones, J. Dilla og Squarepusher. Der er noget jazz i det her, noget drum’n’bass, noget acid house – et miks, som fungerer utrolig godt og effektivt. Musikken er dynamisk, i momenter heftig, i momenter helt lounge-agtig blød. Under alle omstændigheder er den gennemført dragende. I besiddelse af dét, der skal til for at skabe grundlaget for en kult.

*****  /  Beat Music Productions  /  47 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share